Maj i Skovkalenderen

Handel med råtræ er en central del af skovbruget, hvor træer fra skovene fældes og sælges som råtræ til videre forarbejdning. Råtræ omfatter både savværkstræ, som fx bruges til konstruktion, gulve og møbler, – cellulosetræ til papir og pap samt energitræ, der kan udnyttes som biomasse til energi.

Markedsprisen på råtræ afhænger af træsort, kvalitet og efterspørgsel. Løvtræ er som udgangspunkt bedre betalt end nåletræ, grundet hvad de individuelle træsorter kan benyttes til.

En vigtig del af råtræshandlen er logistik, da transportomkostningerne ofte har stor indflydelse på prissætningen. I Danmark eksporteres en stor del af vores træ for at kunne udnytte træet bedst muligt.

Det er altid vigtigt at inddrage din professionelle rådgiver, når du skal have udført opgaver i skoven og afsat råtræ. På den måde er du sikret optimal afsætning – samtidig med at skoven drives ansvarligt.

Rådyret (Capreolus capreolus) i sin nuværende form kendes tre millioner år tilbage i tiden. Efter den seneste istid for cirka 10.000 år siden bredte rådyret sig fra Middelhavet og vendte tilbage til Danmark, hvor der er fundet fossiler, der er 8.500 år gamle. Dengang var urskoven levested for rådyret, efter at isen havde trukket sig tilbage.

Råvildt er planteædere og lever i overgangen mellem skov og det åbne land, hvor der er læ, varieret føde og adgang til vand.

Et vigtigt tiltag for at opretholde en sund bestand i din skov er variation mellem bevoksninger og naturarealer. Derudover er det en god idé at etablere vildtagre eller kortklippede spor med hvidkløver.

Vådområderne giver ikke kun drikkevand, men også en frodig flora. De lysåbne områder med sol og vind bruges af rådyret om sommeren for at undgå fluer, flåter og myg, som findes i skoven.

Som skovejer kan du fremme mosaiklandskabet ved at etablere grønne naturkorridorer og skabe overgangszoner mellem det åbne land og skoven.

Fotosyntesen er den biologiske proces, som får træerne til at vokse i højde og diameter. Træerne optager vand fra jorden (H2O) og kuldioxid (CO2) fra luften. For at sætte vand og kuldioxid sammen og omdanne det til et fast stof skal der bruges sollys. Sammensætningen af vand, kuldioxid og energi fra solen skaber druesukker og ilt. Sukkeret omdannes til stivelse ved hjælp af næringssalte, nitrat og fosfor fra jorden. Stivelse er veddets vigtigste del, som skaber vækst i træets diameter og højde.

Fotosyntesen sker i bladcellerne, som findes i blade og nåle, hvor der findes mellem 5-25 legemer kaldet grønkorn. På undersiden af bladene findes små spalteåbninger. Åbningerne optager kuldioxid, der derefter transporteres frem til de celler, hvor fotosyntesen foregår. På den måde bidrager skoven og et aktivt skovbrug positivt i kampen mod klimakrisen.

For mange skovejere er maj måned ensbetydende med bukkejagt. Her kan man som jæger være ”fluen på væggen” og se skoven, når den vågner. Ikke alle de nye kulturer er sprunget ud endnu, og ukrudtet er ikke højt, så der er rig mulighed for at følge dyrelivet og besigtige råvildtets stand efter vinteren. De nye rålam viser sig for første gang, den sidste vinterpels rystes af, og en dårlig buk kan selekteres, inden han går i brunst i august. Råvildtet bevæger sig meget i overgangen mellem tættere bevoksninger og de mere åbne arealer som fx skovenge og nyplantninger.

Skovejeren kan sagtens have succes med både plantninger og råvildt, og Dalgas hjælper ofte skovejere med at praktisere en vildtvenlig skovdrift. De lysåbne arealer med kortklippede vildtagre og mindre krat med spor på sydsiden skaber den fornødne ro og læ for dyrene. Andre arealer kan samtidig udvikles til højproduktive arealer med fokus på fremtidig afsætning af træ. Ikke alene får skovejeren glæde af råvildtet, men den differentierede udnyttelse af skoven skaber også en fin variation til glæde for både dyreliv og skovgæster.

For mange skovejere er maj måned ensbetydende med bukkejagt. Her kan man se en driftsplan for skoven, som de fleste skovejere har fået udarbejdet på et  tidspunkt, og den indeholder en lang række oplysninger udover selve skovkortet og  bevoksningslisten. En af tingene er en aldersklassetabel, men hvad er det nu  lige, den kan bruges til i driftsplanlægningen?

Aldersklassetabellen viser aldersfordelingen på de forskellige træarter i skoven, både som tabel og oftest også grafisk i diagramform. Grafikken giver et hurtigt  overblik over muligheder og udfordringer i skovens sammensætning, fx: Er der mange gamle bevoksninger? Er der et hul i aldersfordelingen i rødgran? Har jeg  en større klump af granbevoksninger fra stormen i 1981?

Med den viden og det overblik står skovejeren og hans rådgiver med et stærkt værktøj til den langsigtede strategiske planlægning af skovdriften. Dalgas' skovfogeder arbejder både med den daglige løbende drift og med det lange  perspektiv, som hjælper skovejeren til at nå sit mål med skoven. 

Uanset om skoven skal anvendes til jagt, produktion eller skabe herlighedsværdi, er et godt overblik essentielt. Med overblikket kan skovejeren og Dalgas sammen lægge en strategi for skoven og dermed planlægge den daglige drift. 

Blandt de kendte værktøjer er skovkort, som giver dag til dag-overblik og bevoksningslister, som anvendes til en mere strategisk præget snak om formålet med skoven. Droner er et af de nyere hjælpemidler, som i stigende omfang anvendes for at skabe  et hurtigt overblik med luftfotos. Fra 2017 er det endda muligt at fremskrive bevoksningslisterne et år frem ud fra eksisterende vækstkurver, som giver et overblik med mange detaljer. Disse værktøjer står dog aldrig alene – men anvendes som basis for skovfogedens faglige rådgivning. 

Skovejeren kan altid få det fulde overblik over skoven via Skovportalen, hvor strategi, handlingsplaner og baggrundsmateriale er tilgængelige online.

• Læs mere om Skovportalen

For mange skovejere er maj måned lig bukkejagt – og her kan man som jæger være ”fluen på væggen” og se skoven, når den vågner. Ikke alle nykulturer er sprunget ud endnu, og ukrudtet er ikke så højt, så der er rig mulighed for at følge dyrelivet og besigtige råvildtets stand. 

De nye rålam kommer til syne, og en dårlig buk kan selekteres, inden han går i brunst i august. Råvildtet bevæger sig meget i kanterne mellem de tætte bevoksninger og de åbne arealer som fx skovenge og nyplantninger. Skovejeren kan sagtens have succes med både plantninger og råvildt, og Dalgas hjælper ofte skovejere med at praktisere en vildtvenlig skovdrift. De lysåbne arealer med kortklippede vildtagre og mindre krat med spor på sydsiden skaber den fornødne ro og læ for dyrene.  

Andre arealer kan samtidig udvikles til deciderede højproduktive arealer med fokus på fremtidig afsætning af træ. Ikke alene får skovejeren glæde af råvildtet, men den differentierede udnyttelse af skoven skaber også en fin variation til glæde for både dyreliv og skovgæster.

• Læs mere om vildtpleje