Kære virksomhedsejer: Du har en unik mulighed for at være med til at øge biodiversiteten

Klima er i al sin enkelthed et spørgsmål om balancen mellem udledte drivhusgasser og bundet CO2. Og da udledninger af CO2 er direkte relateret til behovet for energi, er løsningen på klimaudfordringer således betinget af en ændring i vores behov for energi og måden, hvorpå vi producerer energi. Energiforsyning er en del af vores fælles infrastrukturer. Nok spiller private aktører en rolle i energiforsyningen, men en omlægning af energisektoren kræver langsigtede ændringer.

En løsning af klimaudfordringerne forudsætter derfor en ikke ubetydelig indsats fra det offentlige. Der skal store langsigtede investeringer til for at sikre en transformation til energiforsyning, som ikke udleder CO2, som vi kender det. Store langsigtede investeringer kræver små risici. At eliminere risiko er en kerneopgave for staten. Vi kommer ikke uden om, at en omstilling af vores energisektor, forudsætter at staten går forreste og udstikker rammerne på løsningerne.

Det private ansvar 

Biodiversitet er en helt anden størrelse. Biodiversitetskrisen er et produkt af, hvorledes vi forbruger naturen. Løsningen er, at mere plads gives til naturen, så dens processer kan udvikle sig uden menneskelig påvirkning. Der er ikke tale om one-size-fits-all, men rette indsats til rette kontekst. Her spiller den private sektor en afgørende rolle. Der er to centrale årsager til det; størstedelen af jorden er privatejet (i EU er 60% i privat eje, i Danmark er 91% i privat eje). Samtidig er det i den private sektor, at ressourceforbruget er størst.

Det er derfor den private sektor, der direkte (som ejer) eller indirekte (i værdikæden) kan tage ansvar for en arealanvendelse, som giver mulighed for at øge biodiversitet. Det er i den private sektor, at de fleste varer produceres. Det er derfor i den private sektor, at produktionsformerne kan ændres og krav til leverandører om ansvarlig produktion kan sikres. Det er i værdikæden, at innovative løsning og ansvarlig adfærd skal præmieres og skabe de påkrævede forandringer.

Arealer er centrale for denne forandring. Nok er det meste jord i dag i private eje, men det har også allerede en brug. Det er den  nuværende brug af arealet, som er en af årsagerne til biodiversitetskrisen, men det er også en brug, som er oprethold af økonomiske forpligtelser og incitamenter samt ikke mindst juridiske bindinger.

Det koster penge at ændre disse forhold, hvad enten der tages ansvar igennem insetting (selv tage aktivt ejerskab) eller offsetting (finansiere driftsomlægninger hos andre).

Et kapitalbehov som kommer til at være i direkte konkurrence med den klassiske tilgang til at eje jord: At producere de goder vi alle har behov for i form af mad, byggematerialer og energi.

Ansvarlige virksomheder i høj kurs

 I regi af FN har verdenssamfundet forpligtet sig til 30X30-planen (30 % af de ødelagte økosystemer skal være under genopretning seneste i 2030). Dette mål kan kun blive indfriet, hvis den private sektor påtager sig en del af ansvaret. Et grundprincip i den private sektor er, at har man evnen, så har man også pligten. Men med Emanuel Kants ord, så forudsætter et bør et kan.

Den private sektor har et udtalt medansvar for biodiversitetskrisen. Den private sektor har evnen og har derfor også pligten. Men den private sektor er nødt til at kunne løfte opgaven, ikke kun nu, men også på sigt. Der er nu en mulighed for at tage ansvaret på sig og høste den anerkendelse, der er forbundet ved at gå forrest i forhold til at skabe mere biodiversitet.

I første omgang vil virksomheder, der tager ansvaret på sig, sikre øget licens to operate. Inden længe vil kunder og investorer også præmiere ansvarlige virksomheder. Det første skridt er at tage ansvaret for at sikre forandring.