December i Skovkalenderen
Tips til skovforvaltning i december
Brænde
I produktionsskoven stiler man efter at producere tømmer og kævler. Men det tager mellem 50 og 150 år. I mellemtiden laves der tyndinger i skoven for at gøre plads til træernes vækst. Og en del af tyndingstræet er perfekt til brænde, som over hele verden anvendes til varme og energi.
Træarterne har forskellige egenskaber som brænde. De lette træarter er nemme at kløve og gode som optændingsbrænde – men de brænder også hurtigt. De tunge træarter anvendes derimod bedst efter optænding.
God brændeproduktion kræver korrekt tørring og opbevaring, fordi brænde skal være tørt og rent for at give effektiv forbrænding og minimere røg.
Tidligere udgivelser
Træ er en fornybar ressource, som vokser på solenergi og kulstof. Når træet vokser, lagrer det CO2, indtil det rådner eller bliver brændt. Derved medvirker træprodukter til at reducere udledningen af CO2 – og er den perfekte julegave.
Træ har uendelig mange muligheder i forhold til design, anvendelse og holdbarhed. Der er i forvejen en lang række produkter, som er lavet af træ, men der sker også en stor udvikling af nye produkter, hvor du anvender træ eller træfibre.
Vidste du, at skovene i Europa tilsammen optager 18 tons CO2 – hvert eneste sekund? Det svarer til CO2-indholdet i cirka 200.000 grydeskeer til risengrøden. På under syv et halvt minut producerer skovene i Europa nok træ til at bygge et højhus på 20 etager.
En klimaskov er etablering af skov med formål om at nedbringe virksomheders CO2-aftryk. Det er en aktiv klimahandling, hvor virksomheden rejser certificeret skov på et udvalgt område i Danmark i samarbejde med os. Det medfører en række positive konsekvenser:
- Virksomheden får ejerskab over det CO2-optag, som skovrejsningen medfører. Og vi sørger for, at den konkrete klimahandling bliver troværdigt dokumenteret gennem tredjepart.
- Klimaskovens såkaldte net removal vil kunne indgå i virksomhedens klimaregnskab (Scope 1) i henhold til kravene i GHG-protokollen.
- Klimaskoven kan designes, så den både tilgodeser klima, medarbejdere og biodiversitet i form af nye levesteder for en lang række arter.
- Som skovejer får virksomheden også råderet over den fremtidige drift i skoven, der blandt andet kan indvolvere levering af fremtidens træbaserede byggematerialer.
Netop indregning af skovens CO2-optag i klimaregnskabet betyder, at skoven får en konkret funktion i den grønne omstilling.
Nåletræer omfatter tre familier: cypresfamilien (Cupressaceae), granfamilien (Pinaceae) og taksfamilien (Taxaceae), der tilsammen udgør 70 slægter og 630 arter.
I Danmark er alle arter af nåletræ importeret, undtagen skovfyr, alm. taks og alm. ene. Der er 632.711 ha skov i Danmark, hvoraf 47 % af dette er nåletræ. Arterne bruges i forskellig grad til produktionstræ, pyntegrønt og juletræer. Derudover er der en række biprodukter, som anvendes i vores hverdag.
Nåletræ dyrkes i Danmark på grund af artens evne til hurtig vækst på kort tid sammenlignet med løvtræ. Nåle- og løvtræer binder CO2 i forbindelse med fotosyntesen. Som en tommelfingerregel binder rødgran 18 tons CO2/ha/år, mens bøg binder 12 tons CO2/ha/år. Træet lagrer CO2, som kan gemmes i de materialer, vi bruger i hverdagen. Træer optager samme mængde CO2, som der frigives, når træet enten dør i skoven eller brændes af som brænde eller flis.
Nåletræer bruges også hvert år som juletræ med sin pynt. Traditionen med at tage et grantræ ind i stuen og pynte det stammer fra Tyskland. Det finere borgerskab bragte traditionen til Danmark i starten af 1800-tallet. I julefreden kan det anbefales at læse eventyret ”Grantræet” af H.C. Andersen.
Produktion af juletræer er meget mere end blot plantning og fældning. Dyrkeren er forbi hvert enkelt træ cirka 40 gange, før træet har den ønskede størrelse og kan høstes. Juletræsproduktion skal faktisk sammenlignes med markafgrøder og ikke forveksles med skovdrift.
Dalgas har i samarbejde med juletræsdyrkere udviklet mange specialprodukter til produktion af juletræer og har i dag en lang række af disse i sortimentet. Alle produkter lagres i Viborg og distribueres herfra til resten af Europa. De største markeder er Danmark og Tyskland, men vi er repræsenteret i næsten alle europæiske lande.
Af specialprodukter kan nævnes produkter udviklet til korrektion af grene, så der opnås symmetriske og pæne træer samt forskellige systemer til beskyttelse af de nye topskud for at undgå, at disse bliver skadet eller knækket af fugle. Derudover leverer vi blandt andet etiketter til mærkning af træerne, juletræsnet til at pakke dem ind i ved høst – og paller til at pakke dem på, så de kan fragtes sikkert rundt til salgspladserne.
Et juletræ optager cirka 18 kg CO2 i løbet af sin levetid og bidrager derfor positivt til binding af CO2.
Glædelig jul!
Arbejdet med at sikre årets juletræ starter langt fra Danmark og mange år før, vi kan danse rundt om det juleaften.
De bedste frø hentes i Kaukasus, hvorfra nordmannsgranen oprindeligt stammer. For at have styr på både kvaliteten, oprindelsen og sikkerheden omkring høsten af koglerne har vi hvert år egne folk i Georgien, og de følger hele arbejdet med at plukke, pakke og afsende koglerne til Danmark.
Alle kogleplukkere deltager i et obligatorisk klatrekursus, inden de må bevæge sig op i træerne. Så har vi styr på, hvem der arbejder for os – og ikke mindst på sikkerheden. Under indhøstningen er vores folk konstant til stede i skoven sammen med kogleplukkerne. Dette sikrer, at høsten udføres i henhold til vores håndbog, og det giver den størst mulige sikkerhed for at kunne dokumentere frøenes oprindelse.
Kravene i håndbogen bygger på den frivillige ”aftalebaserede ordning for skovfrø” – et ganske unikt samarbejde mellem myndigheder og private virksomheder. Ordningen giver de deltagende virksomheder mulighed for at dokumentere frøenes oprindelse, når de skal sælge frøene til deres kunder. Dette er altafgørende for en frøproduktion, som tager 10 – 12 år, og hvor frøets oprindelse har stor indflydelse på kvaliteten af det færdige produkt.
Vintermånederne betyder hvile for skovens træer og planter, men sådan er det ikke for en stor del af dyrelivet. Det skal klare sig gennem de kolde måneder med stort energiforbrug, sparsomt fødeudbud og få lyse timer til at finde det i. Skov- ejeren kan tage flere initiativer for at lette vilkårene for dyrelivet og dermed øge bestanden og diversiteten i skoven.
De fire grundforudsætninger for dyrelivet – uanset art eller størrelse – er: Dækning, føde, vand og læ/sollys. Hvordan det skaffes og i hvilke mængder, varierer naturligvis, afhængig af hvilken dyreart man taler om. Udover føden er det alt sammen noget, der skal tænkes ind i den langsigtede skovdrift, så der kontinuerligt er dækning, tilgængeligt vand og steder med læ og solindfald.
Tal med din lokale skovfoged om, hvad der er vigtigt for dig i din skov, og hvad der skal tages hensyn til i skovdriften. Så kender han metoderne og virkemidlerne, og hvordan de inkorporeres i skovdriften. Til glæde for både dyrelivet og dig.
December er højtid for brug af pyntegrønt som basis i julens smukke dekorationer og øvrige udsmykninger. Her anvendes nobilis og nordmannsgran i vid udstrækning, mens pyntegrønt af cypres og kristtjørn anvendes i mindre grad. Pyntegrønt fra danske skove klippes fra slutningen af september og eksporteres primært til Tyskland, Polen og Holland i oktober. Her kommer det på køl, før det igen afsættes til salg hos slutbrugeren.
Det bedste pyntegrønt er den bløde vare, som klippes manuelt fra jorden med håndkraft eller ved brug af stang. Både juletræer og pyntegrønt har været en del af skovdriften i mange år. Smukt ser pyntegrønt ud, men der er tale om intensive og specialiserede produktioner, som kræver god indsigt i den nyeste viden, dyrknings- former og afsætningsforhold.
Produktionen af pyntegrønt udnyttes derfor bedst muligt, hvis skovejeren sammen med skovfogeden lægger en god strategi for plantevalg, pleje og afsætning.
Fra at være en nicheproduktion i skoven er dyrkning af juletræer i Danmark flyttet ud på markerne. Juletræsproduktion i dag er for topprofessionelle dyrkere, der behandler deres produkter på linje med gartnerierne. Det er således ikke ualmindeligt, at et juletræ har været i hænderne på en juletræsdyrker 80-100 gange i træets levetid i form af pleje og manuel formning af træerne.
I dag er den vigtigste juletræsart nordmannsgran, hvor Dalgas høster de bedste frø fra Kaukasusbjergene i Georgien. Rødgran produceres stadig som juletræ, men i mindre omfang og primært til brug i Danmark og til eksport i de nærmeste nabolande. Med eksport af gennemsnitligt 10 millioner træer årligt er Danmark Europas største eksportør af juletræer.
Nyt fra naturen
Vereinbarung zur internationalen Einführung von LVM GEO unterzeichnet
Am 29. Oktober unterzeichneten Māris Kuzmins, Vorstandsmitglied von „Latvijas valsts meži“ JSC, und Torben Friis Lange, Geschäftsführer von Dalgas a/s, eine Vereinbarung zur Einführung der Forstmanagement-Plattform LVM GEO in Dänemark und Deutschland.Dalgas geht neue Partnerschaft für digitale Messlösungen in der Forst- und Holzindustrie ein
Die Produkte LogStackLIDAR und LogStackPRO von Dalgas werden nun Teil des digitalen Portfolios von ForestX. Die neue Partnerschaft soll die Digitalisierung der Forst- und Holzindustrie in Europa stärken.
Blumensamen für Gärten, Wälder, Weihnachtsbäume und Grünanlagen
Bei Dalgas können Sie aus vielen verschiedenen Blumensamenmischungen wählen, die an unterschiedliche Umgebungen angepasst sind und nach Orten und Personen der nordischen Mythologie benannt wurden.
Neuer Dalgas-Katalog
Unser brandneuer Katalog mit Produkten für das ganze Jahr für Waldbesitzer, Friedhöfe, Weihnachtsbaumerzeuger und alle anderen, die mit der Natur arbeiten.
Wir ändern unseren Namen zu Dalgas
Seit Oktober 2024 treten alle Geschäftsbereiche unter dem einheitlichen Markennamen Dalgas auf. Dies ist auch der Name der dänischen Muttergesellschaft. Die alten Markennamen wie HD SILVA, HD Forest und HD LogSystems gibt es nicht mehr.
Thementag auf dem Friedhof
Am 17. April 2024 veranstaltete Dalgas einen Thementag für Friedhofsmitarbeiter, bei dem die Biodiversität im Mittelpunkt stand.Artikler og inspiration
Skovkalenderen
Vi har gennem årene samlet en række tips og inspiration til din skovforvaltning helt fra januar til december.
Ny rapport: Spildevandsslam og kompost styrker jordens sundhed
En ny rapport fra lektor Jakob Magid, Institut for Plante- og Jordvidenskab, Københavns Universitet dokumenterer de mange positive effekter ved recirkulering af byernes reststrømme – herunder spildevandsslam – til landbrugsjord.
Whitepaper - Sparekassen Kronjylland
Sammen med Sparekassen Kronjylland har vi udviklet et helhedsorienteret naturprojekt på et areal nær Givskud. Her var der mulighed for at skabe variation og sammenhængende natur.
Whitepaper - Vores blomsterblandinger: For biodiversitetens skyld
Hos Dalgas har vi i mange år arbejdet med blomsterfrø. Med seks frøblandinger sammensat med fokus på danske forhold og biodiversitetens bedste, ønsker vi at bidrage til mere målrettede og økologisk bevidste løsninger.
Whitepaper - Processen for Naturbaserede Løsninger
Vil din virksomhed gerne gøre en reel forskel for natur, klima og biodiversitet? Men mangler mere viden om, hvordan man kommer i mål med etablering af større naturprojekter?
Whitepaper - Rapportering af klima, grundvandssikring og biodiversitet
At drive en ansvarlig virksomhed handler ikke længere kun om at sikre økonomisk overskud. Det handler også om at tage ansvar for, hvordan man påvirker omverdenen.
Kære virksomhedsejer: Du har en unik mulighed for at være med til at øge biodiversiteten
Klima og biodiversitet er begge fælles goder. Fælles goder er et fælles ansvar, men som økologen Garret Hardins bidrag til den økonomiske teori – tragedy of the commons – klart viste, har alles ansvar det hurtigt med at blive ingens ansvar.
Naturgenopretning eller økosystemgenopretning – kært barn har mange navne eller?
For at nå vores internationale forpligtelser omkring biodiversitet skal den private sektor på banen. At øge biodiversitet er imidlertid noget som ligger meget langt fra de fleste virksomheders kerneforretning.Blomsterblandinger – naturlige blandinger med fokus på blomsterne og bierne
Med vores blomsterblandinger skaber vi et smukt og naturligt blomsterflor og et hjemmekendt sted for vores mange insekter ved at sætte hjemmehørende arter i fokus.
Lettere overblik: Nyt LER-modul i NetGIS udviklet af HedeDanmark og WSP
I samarbejde med WSP Informatik har HedeDanmark medvirket til udviklingen af en ny funktion i NetGIS, hvor LER-data (Ledningsejerregistret) nu bliver tilgængelige. Det vil gøre hverdagen lettere for både vores medarbejdere og underentreprenører.
Whitepaper - COOP Storå Folkeskov
Denne case illustrerer et af de mange mulige projekter, som vi hos Dalgas kan realisere inden for Naturbaserede Løsninger.
Whitepaper - Klimaskov som aktiv klimahandling
Har din virksomhed ambitiøse klimamål – og søger I mere viden om, hvordan I konkret kan bidrage til den grønne omstilling?
Den grønne trepart og skovrejsning
Mandag den 24. juni offentliggjorde parterne 1 bag den grønne trepart en aftaletekst kaldet ”Aftale om et Grønt Danmark”. Heri er der en række nye forslag til tilskudsordninger for privat skovrejsning.
Nu er det bevist: Grødeskæring med omtanke og pincet kan gavne både miljøet og landmændene
Et stort forskningsprojekt dokumenterer efter fire års forsøg i fynske vandløb, at man kan holde vandløb fri for den grøde, der generer landbruget, uden at det går ud over biodiversiteten. Det giver Danmark bedre mulighed for at nå miljømålene.
Ny skovstandard for PEFC-certificerede skove
PEFC Danmark har justeret deres skovstandard og dermed de retningslinjer, skovdriften skal leve op til i fremtiden for at være PEFC certificeret.
Glædelig læsning i skovstatistik: Skoven vokser fortsat
Ny skovstatistik fra Københavns Universitet viser fortsat vækst i CO2 bundet i træer i skoven, mere dødt ved samt en markant stigning i både areal og mængde af meget gamle og store træer.
Første FSC-certificering af økosystemtjenester i Skandinavien
En FSC-certificering, der følger træernes optag af CO2 er for første gang blevet uddelt i de skandinaviske lande.
Studerende tager 200 år gamle træidéer ind i fremtiden
Arkitektstuderende har undersøgt, hvordan man kan bruge træ, der ellers ville ende i varmeværker, til at bygge med i fremtiden – ved at se på, hvordan man gjorde for 200 år siden.
HedeDanmarks LogStackPro-system vinder tysk innovationspris
Tyske skovfolk har taget træopmålingssystemet godt til sig og har nu tildelt LogStackPro KWF Member Award for innovation.
HedeDanmarks skovejere får nu skoven med i lommen
HedeDanmark og Skovkortet.dk har indgået samarbejde om visning af skovkort på Skovportalen, så skovejere snart får flere funktioner og mere viden om deres skov.
Hjælp til naturen med sprængladninger og motorsave
Sprængning og anden veteranisering af træer kan se voldsomt ud - men det gavner faktisk naturen.
Nye krav til flis fra læhegn
De øgede krav fra årsskiftet til dokumentation af flis fra læhegn betyder, at landmænd skal tænke sig godt om, inden de selv giver sig i kast med at tynde ud i træerne.
Se Skovrådets 7 anbefalinger
Syv konkrete anbefalinger til hvordan dansk produktion af træ kan bidrage til den grønne omstilling er netop overleveret fra Skovrådet, hvor HedeDanmark er repræsenteret, til miljøminister Lea Wermelin.
Synchronicer: Digitalt værktøj til den grønne service
Man kan kalde det Grøn Service 2.0, når HedeDanmark integrerer Synchronicer i sit arbejde – den digitale platform sørger nemlig for en mere effektiv og overskuelig arbejdsdag.
4 store plusser ved at skifte fra brændstof til batteri
Der er mange fordele at høste, når man skifter fra brændstofdrevne redskaber til batteridrevne. Der højner arbejdsmiljøet for medarbejdere og forurener omgivelserne minde - både hvad angår støj og udstødningsgasser.
Solcelleparker – ny mulighed for øget biodiversitet og natur
Solcelleparker skyder i stor stil op på tegnebrættet og i den danske natur i disse år. Det er gode nyheder for den vedvarende energi, men det har også givet anledning til debat om placeringerne.
Gymnasieelever beregner CO2-optag i skoven
21 elever fra Aabenraa Statsskole var mandag den 5. august i skoven ved Aabenraa for at bruge teorien fra biologiundervisningen i den virkelige verden og forstå skovens rolle både i klima- og biodiversitetsdebatten.
Gode råd om skovbrand
Skovbrand skal så vidt muligt undgås, for ingen har lyst til at se sine værdier blive opslugt af flammer. Heldigvis kan du selv nedbringe risikoen. Og skulle ulykken være ude, vil du med lidt forberedelse kunne begrænse skaderne væsentligt!
HedeDanmarks kystbeskyttelsesekspert: Afgørende skridt at fordoble kystbeskyttelsesmidler
Regeringen offentliggjorde i uge 12 nye femårige fællesaftaler med en række vestjyske kommuner om at fordoble midlerne til at beskytte særligt udsatte kyststrækninger.
Skovfoged om december-orkanen
December-orkanen 1999 har sat store aftryk på den måde, HedeDanmark i dag griber arbejdet i de danske skove an. Skovfoged Leif Lauridsen husker tilbage på orkan-natten for 20 år siden og arbejdet i de følgende måneder.
Skoven skal bruges! ifølge Göran Persson
Skovejer og tidligere svensk statsminister Göran Persson meldte ved Timber og Market skovbrugskonference klart ud om skovenes store og vigtige rolle som en del af løsningen på klimaudfordringerne.
Flere gode grunde til at elske skoven
International forskning peger på, at skoven kan have positiv effekt på dit helbred.
HedeDanmark bidrager til forskning i bedre vandløb
Forskere fra Aarhus Universitet (AU) vil finde den bedste måde at lede vand i små vandløb væk fra markerne og samtidig sikre et godt vandmiljø.
Lovændring - sådan bliver kystsikring nemmere
Torsdag d. 18 januar vedtog Folketinget en lovændring, der skal gøre det nemmere for grundejere at beskytte deres hjem mod havet. Læs, hvad det betyder for dine muligheder for kystsikring.