Oktober i Skovkalenderen
Tips til skovforvaltning i oktober
Naturnær skovdrift
Med naturnær skovdrift drives skoven på naturens vilkår. Der arbejdes med variation i arter, alder og struktur. Derfor bliver skoven mere spændende at færdes i – og der gives plads til naturlige dynamikker og en større biologisk mangfoldighed.
Hugstmodne træer plukkes selektivt ved plukhugst i stedet for at fælde større områder ad gangen. Og skoven fornyer sig ved træernes selvsåning. Derfor fungerer naturnær skovdrift bedst på beskyttede arealer, som ikke er udsat for træk, blæst eller udtørring.
Naturnær skovdrift skal ses som et alternativ eller et supplement til de mere traditionelle måder at drive hele eller dele af skoven på. For naturnær skovdrift kræver stor indsigt i skovens tilstand og potentiale – og en god portion tålmodighed.
Tidligere udgivelser
Ønsker du at arbejde videre på en eksisterende nåletræsbevoksning, kan du udnytte efterårets frøfald til naturlig foryngelse. Når nåletræerne har nået den korrekte diameter, begynder du at forberede bevoksningen til selvforyngelse, som kan vare helt op til 30 år.
Inden frøfaldet skal der laves jordbearbejdning. Og efter frøfaldet harves eller tromles arealet igen for at dække frøene. Det hjælper dem med at spire og beskytter mod mus. Oftest sættes der også vildthegn om arealet for at beskytte de nye træer.
Teknikkerne for naturlig foryngelse er stadig under udvikling, og det har de været de sidste 150 år. Der er mange faktorer, som spiller ind, for at en naturlig foryngelse lykkes, bl.a. jordbund, træart og klimatiske forhold.
Ved naturlig foryngelse vil du i en kortere eller længere periode opleve et skovbillede med flere etager, træer, som ikke står på rækker, og et højere plantetal end ved de mere traditionelle kulturmodeller.
Træernes succes fremmes af skovfogeden, som aktivt styrer udviklingen, så bevoksningen når det ønskede mål.
Træerne vokser – og nogle vokser det meste af året, mens andre kun om sommeren. Når træerne vokser, sker det både i højde og i tykkelse – det er den vækst, der skaber en årring for hver vækstsæson.
Mange faktorer kan påvirke træernes vækst, herunder årets vejr, som afgør, hvor gode vækstvilkårene er for træerne. Træerne vil danne en bred årring ved gode betingelser og en smal ved dårligere betingelser.
Årringe kan anvendes til at bestemme, hvor gammelt træet er. Det anvendes specielt til arkæologiske fund. De levende træers årringe sammenlignes med årringe fra arkæologiske fund, så der kan dannes sammenhængende årringemønstre, som rækker flere hundrede – eller endda nogle tusinde år bagud. Det er såkaldte dendrokronologiske dateringsundersøgelser. Træets årringe afslører dermed også klimaet historisk set.
I takt med at klimaet ændrer sig, er det nu endnu vigtigere, at vi tænker i nye baner med hensyn til både træarter, provenienser og blandinger af forskellige træarter. Ved at plante forskellige arter spredes risikoen for konsekvenserne af det fremtidige klima.
Skove er levesteder for mange af vores arter, en vigtig kilde til ren luft og vand og afgørende i bekæmpelse af klimaforandringer. I Danmark arbejder vi med forvaltning af vores skove med en bæredygtig benyttelse af vores naturressourcer, der dermed bidrager positivt til Verdensmålene.
Skovene bidrager til rent drikkevand (Verdensmål nr. 6) ved at bevare skovdække eller tilplante særligt følsomme drikkevandsområder. Da der i skoven kun sjældent eller aldrig bruges sprøjtemidler og gødning, findes her det reneste drikkevand. Skoven og skovens produkter bidrager med fornybar ressource til energiforsyningen (Verdensmål nr. 7). Træ har været med til at erstatte store mængder fossile brændsler.
Skov bidrager til klimaet (Verdensmål nr. 13) ved at overgå til vedvarende energikilder, dyrke og plante mere skov samt sænke temperaturen og lagre CO2. Træ er en fornybar ressource, der kan erstatte fossile brændstoffer og energitunge råmaterialer.
Livet på land (Verdensmål nr. 15). I dansk kontekst handler det om at fremme bæredygtigt skovbrug, mindske tabet af biodiversitet, bekæmpe sandflugt og forbedring af jordkvalitet ved skovtilplantning på landbrugsjord.
Jagten på de store hjortevildtarter har gennem en lang årrække været genstand for megen forskning, debat og meningsudveksling. I disse år, hvor den samlede bestand herhjemme er større end nogensinde, sker der en række tiltag både lokalt og landsdækkende. Flere steder går naboer og konsortier sammen om fælles jagtdage for at optimere afskydningen og bestandsplejen.
Den Nationale Hjortevildtgruppe, lokale hjortevildtgrupper, forskere, studerende og flere andre organisationer arbejder sammen med jægerne om alt fra bestandspleje, afskydningspolitik, praktisk udøvelse af jagten til vildtpleje, fodring og vildtafværgning. Alt sammen for at sikre, at skoven og landbruget kan drives i harmoni med hjortevildtet. Skovdrift og hjortevildt er som udgangspunkt ikke modsætninger, men det kræver, at bestanden harmonerer med arealernes bæreevne, og at jagtudøvelsen underbygger en fornuftig bestandssammensætning og -størrelse.
Dalgas' skovfogeder har lang erfaring i at balancere en aktiv skovdrift med forvaltningen af hjortevildt, så tag en snak med din lokale skovfoged, hvis du vil vide mere.
Flis fra skovene er en energikilde, som forsyner rigtig mange husstande og industrier herhjemme med varme og strøm.
For at sikre at vi også på lang sigt kan blive ved med at producere flis på en god måde, har Dalgas udviklet et fuldt koncept, der bringer næringsstofferne fra flisasken tilbage i skoven. Dermed er hele kredsløbet mellem skovdyrkning, flis- og energiproduktion sluttet.
Dermed kan skovejerne sikre dyrkningsgrundlaget i deres skov til glæde for naturen og skovdyrkningen.
Skovejeren har gode muligheder for at tilrettelægge skovdriften, så naturen og vildtets betingelser optimeres, samtidig med at skovdyrkningen tilgodeses. Skovejeren og skovfogeden starter typisk ud med en gennemgang af skoven medbringende skovkort, luftfotos og evt. bevoksningslister, som giver et godt overblik over træarter, placering og alder.
Det er muligt at skabe lysåbne områder med vildtagre og vandhuller i løbet af 1-2 år. Nykulturer yder efter blot 3-5 år god dækning til vildtet. Der er forskel på, hvilken type jagt skoven egner sig til og designes efter, om skovejeren primært ønsker at jage fugle eller klovbærende vildt – og her kommer skovfogedens erfaring ind i billedet. Fælles er dog, at en skov med jagtformål bør være varieret, og dyrene skal kunne finde føden inde i skoven.
Under planlægningen ser skovfogeden på den bedst mulige udnyttelse af terræn, lavninger, skovenge, åbne områder og områder med dækning. Samtidig ved Dalgas' skovfogeder, hvilke maskiner, der kan bruges i driften til at opnå de ønskede mål.
Træernes blade står i stærke gule, orange og røde farver – og inden længe falder de af. Ingen tvivl om at efteråret har gjort sit sikre indtog. Det er også på denne tid af året, at mos for alvor afsættes som optakt til julen.
Skove med næringsfattig jordbund giver gode vækstbetingelser for mos, der i visse plantager er en væsentlig indtægtskilde. Skoven skal dog tyndes efter formålet, og her kan skovfogeden bidrage med planlægning af driften, således at skovdriften tilpasses mosproduktionen. Det er også tid for afsætning af pyntegrønt. Pyntegrønt klippes ofte af nobilis, der bliver af god kvalitet på næringsfattige lokaliteter.
Der er gode afsætningsmuligheder, og langt størstedelen af pyntegrønt eksporteres. Her kan Dalgas bistå i hele processen fra planlægning, plantning, pleje af kulturen samt afsætning via et stort netværk, som sikrer skovejeren, at alt pyntegrønt afsættes i den korte højsæson.
Nyt fra naturen
Vereinbarung zur internationalen Einführung von LVM GEO unterzeichnet
Am 29. Oktober unterzeichneten Māris Kuzmins, Vorstandsmitglied von „Latvijas valsts meži“ JSC, und Torben Friis Lange, Geschäftsführer von Dalgas a/s, eine Vereinbarung zur Einführung der Forstmanagement-Plattform LVM GEO in Dänemark und Deutschland.Dalgas geht neue Partnerschaft für digitale Messlösungen in der Forst- und Holzindustrie ein
Die Produkte LogStackLIDAR und LogStackPRO von Dalgas werden nun Teil des digitalen Portfolios von ForestX. Die neue Partnerschaft soll die Digitalisierung der Forst- und Holzindustrie in Europa stärken.
Blumensamen für Gärten, Wälder, Weihnachtsbäume und Grünanlagen
Bei Dalgas können Sie aus vielen verschiedenen Blumensamenmischungen wählen, die an unterschiedliche Umgebungen angepasst sind und nach Orten und Personen der nordischen Mythologie benannt wurden.
Neuer Dalgas-Katalog
Unser brandneuer Katalog mit Produkten für das ganze Jahr für Waldbesitzer, Friedhöfe, Weihnachtsbaumerzeuger und alle anderen, die mit der Natur arbeiten.
Wir ändern unseren Namen zu Dalgas
Seit Oktober 2024 treten alle Geschäftsbereiche unter dem einheitlichen Markennamen Dalgas auf. Dies ist auch der Name der dänischen Muttergesellschaft. Die alten Markennamen wie HD SILVA, HD Forest und HD LogSystems gibt es nicht mehr.
Thementag auf dem Friedhof
Am 17. April 2024 veranstaltete Dalgas einen Thementag für Friedhofsmitarbeiter, bei dem die Biodiversität im Mittelpunkt stand.Artikler og inspiration
Skovkalenderen
Vi har gennem årene samlet en række tips og inspiration til din skovforvaltning helt fra januar til december.
Ny rapport: Spildevandsslam og kompost styrker jordens sundhed
En ny rapport fra lektor Jakob Magid, Institut for Plante- og Jordvidenskab, Københavns Universitet dokumenterer de mange positive effekter ved recirkulering af byernes reststrømme – herunder spildevandsslam – til landbrugsjord.
Whitepaper - Sparekassen Kronjylland
Sammen med Sparekassen Kronjylland har vi udviklet et helhedsorienteret naturprojekt på et areal nær Givskud. Her var der mulighed for at skabe variation og sammenhængende natur.
Whitepaper - Vores blomsterblandinger: For biodiversitetens skyld
Hos Dalgas har vi i mange år arbejdet med blomsterfrø. Med seks frøblandinger sammensat med fokus på danske forhold og biodiversitetens bedste, ønsker vi at bidrage til mere målrettede og økologisk bevidste løsninger.
Whitepaper - Processen for Naturbaserede Løsninger
Vil din virksomhed gerne gøre en reel forskel for natur, klima og biodiversitet? Men mangler mere viden om, hvordan man kommer i mål med etablering af større naturprojekter?
Whitepaper - Rapportering af klima, grundvandssikring og biodiversitet
At drive en ansvarlig virksomhed handler ikke længere kun om at sikre økonomisk overskud. Det handler også om at tage ansvar for, hvordan man påvirker omverdenen.
Kære virksomhedsejer: Du har en unik mulighed for at være med til at øge biodiversiteten
Klima og biodiversitet er begge fælles goder. Fælles goder er et fælles ansvar, men som økologen Garret Hardins bidrag til den økonomiske teori – tragedy of the commons – klart viste, har alles ansvar det hurtigt med at blive ingens ansvar.
Naturgenopretning eller økosystemgenopretning – kært barn har mange navne eller?
For at nå vores internationale forpligtelser omkring biodiversitet skal den private sektor på banen. At øge biodiversitet er imidlertid noget som ligger meget langt fra de fleste virksomheders kerneforretning.Blomsterblandinger – naturlige blandinger med fokus på blomsterne og bierne
Med vores blomsterblandinger skaber vi et smukt og naturligt blomsterflor og et hjemmekendt sted for vores mange insekter ved at sætte hjemmehørende arter i fokus.
Lettere overblik: Nyt LER-modul i NetGIS udviklet af HedeDanmark og WSP
I samarbejde med WSP Informatik har HedeDanmark medvirket til udviklingen af en ny funktion i NetGIS, hvor LER-data (Ledningsejerregistret) nu bliver tilgængelige. Det vil gøre hverdagen lettere for både vores medarbejdere og underentreprenører.
Whitepaper - COOP Storå Folkeskov
Denne case illustrerer et af de mange mulige projekter, som vi hos Dalgas kan realisere inden for Naturbaserede Løsninger.
Whitepaper - Klimaskov som aktiv klimahandling
Har din virksomhed ambitiøse klimamål – og søger I mere viden om, hvordan I konkret kan bidrage til den grønne omstilling?
Den grønne trepart og skovrejsning
Mandag den 24. juni offentliggjorde parterne 1 bag den grønne trepart en aftaletekst kaldet ”Aftale om et Grønt Danmark”. Heri er der en række nye forslag til tilskudsordninger for privat skovrejsning.
Nu er det bevist: Grødeskæring med omtanke og pincet kan gavne både miljøet og landmændene
Et stort forskningsprojekt dokumenterer efter fire års forsøg i fynske vandløb, at man kan holde vandløb fri for den grøde, der generer landbruget, uden at det går ud over biodiversiteten. Det giver Danmark bedre mulighed for at nå miljømålene.
Ny skovstandard for PEFC-certificerede skove
PEFC Danmark har justeret deres skovstandard og dermed de retningslinjer, skovdriften skal leve op til i fremtiden for at være PEFC certificeret.
Glædelig læsning i skovstatistik: Skoven vokser fortsat
Ny skovstatistik fra Københavns Universitet viser fortsat vækst i CO2 bundet i træer i skoven, mere dødt ved samt en markant stigning i både areal og mængde af meget gamle og store træer.
Første FSC-certificering af økosystemtjenester i Skandinavien
En FSC-certificering, der følger træernes optag af CO2 er for første gang blevet uddelt i de skandinaviske lande.
Studerende tager 200 år gamle træidéer ind i fremtiden
Arkitektstuderende har undersøgt, hvordan man kan bruge træ, der ellers ville ende i varmeværker, til at bygge med i fremtiden – ved at se på, hvordan man gjorde for 200 år siden.
HedeDanmarks LogStackPro-system vinder tysk innovationspris
Tyske skovfolk har taget træopmålingssystemet godt til sig og har nu tildelt LogStackPro KWF Member Award for innovation.
HedeDanmarks skovejere får nu skoven med i lommen
HedeDanmark og Skovkortet.dk har indgået samarbejde om visning af skovkort på Skovportalen, så skovejere snart får flere funktioner og mere viden om deres skov.
Hjælp til naturen med sprængladninger og motorsave
Sprængning og anden veteranisering af træer kan se voldsomt ud - men det gavner faktisk naturen.
Nye krav til flis fra læhegn
De øgede krav fra årsskiftet til dokumentation af flis fra læhegn betyder, at landmænd skal tænke sig godt om, inden de selv giver sig i kast med at tynde ud i træerne.
Se Skovrådets 7 anbefalinger
Syv konkrete anbefalinger til hvordan dansk produktion af træ kan bidrage til den grønne omstilling er netop overleveret fra Skovrådet, hvor HedeDanmark er repræsenteret, til miljøminister Lea Wermelin.
Synchronicer: Digitalt værktøj til den grønne service
Man kan kalde det Grøn Service 2.0, når HedeDanmark integrerer Synchronicer i sit arbejde – den digitale platform sørger nemlig for en mere effektiv og overskuelig arbejdsdag.
4 store plusser ved at skifte fra brændstof til batteri
Der er mange fordele at høste, når man skifter fra brændstofdrevne redskaber til batteridrevne. Der højner arbejdsmiljøet for medarbejdere og forurener omgivelserne minde - både hvad angår støj og udstødningsgasser.
Solcelleparker – ny mulighed for øget biodiversitet og natur
Solcelleparker skyder i stor stil op på tegnebrættet og i den danske natur i disse år. Det er gode nyheder for den vedvarende energi, men det har også givet anledning til debat om placeringerne.
Gymnasieelever beregner CO2-optag i skoven
21 elever fra Aabenraa Statsskole var mandag den 5. august i skoven ved Aabenraa for at bruge teorien fra biologiundervisningen i den virkelige verden og forstå skovens rolle både i klima- og biodiversitetsdebatten.
Gode råd om skovbrand
Skovbrand skal så vidt muligt undgås, for ingen har lyst til at se sine værdier blive opslugt af flammer. Heldigvis kan du selv nedbringe risikoen. Og skulle ulykken være ude, vil du med lidt forberedelse kunne begrænse skaderne væsentligt!
HedeDanmarks kystbeskyttelsesekspert: Afgørende skridt at fordoble kystbeskyttelsesmidler
Regeringen offentliggjorde i uge 12 nye femårige fællesaftaler med en række vestjyske kommuner om at fordoble midlerne til at beskytte særligt udsatte kyststrækninger.
Skovfoged om december-orkanen
December-orkanen 1999 har sat store aftryk på den måde, HedeDanmark i dag griber arbejdet i de danske skove an. Skovfoged Leif Lauridsen husker tilbage på orkan-natten for 20 år siden og arbejdet i de følgende måneder.
Skoven skal bruges! ifølge Göran Persson
Skovejer og tidligere svensk statsminister Göran Persson meldte ved Timber og Market skovbrugskonference klart ud om skovenes store og vigtige rolle som en del af løsningen på klimaudfordringerne.
Flere gode grunde til at elske skoven
International forskning peger på, at skoven kan have positiv effekt på dit helbred.
HedeDanmark bidrager til forskning i bedre vandløb
Forskere fra Aarhus Universitet (AU) vil finde den bedste måde at lede vand i små vandløb væk fra markerne og samtidig sikre et godt vandmiljø.
Lovændring - sådan bliver kystsikring nemmere
Torsdag d. 18 januar vedtog Folketinget en lovændring, der skal gøre det nemmere for grundejere at beskytte deres hjem mod havet. Læs, hvad det betyder for dine muligheder for kystsikring.