September i Skovkalenderen

I skovene findes mange fortidsminder. De har været skånet for landbrugets pløjning og byernes udvidelse. Fortidsminder er anlæg eller strukturer fra tidligere menneskers liv og færden i landskabet. Flere af fortidsminderne fortæller historien om, hvordan man brugte og udviklede landskabet og skovene. Skovene rummer mange historiske fortidsminder, hvor vi bl.a. ser dysser, gravhøje, stendiger og hulveje.

Alle synlige fortidsminder er fredet under Museumsloven, med et mål om bevaring og beskyttelse. Siden 1807 har den danske stat derfor arbejdet på at registrere og beskytte fortidsminder.

For at vi hos Dalgas kan tage hensyn til fortidsminder, er de registreret i vores digitale kort, så alle, der arbejder i skoven, ved, hvor de er. På den måde sikrer vi os, at der ikke foretages ændringer i fortidsmindets fysiske udtryk. Vi plejer og beskytter fortidsminderne under hensyn til vores fælles kulturarv.

Vidste du, at der findes over 30.000 fredede fortidsminder i Danmark?

I dag anvender vores skovfogeder digitale skovkort som en del af den daglige drift – og kortene opdateres løbende med nye kulturer, plantede træarter og provenienser. Skovkortet viser også de naturværdier, som vi skal beskytte, og kan indgå i plejeplaner for, hvordan vi kan bevare eller forbedre deres tilstand.

Bevoksningsregisteret, som indeholder data om blandt andet træart, alder, diameter og højde, viser også, hvor mange kubikmeter pr. hektar, der står pr. bevoksning og samlet i skoven, derudover det samlede hektar af naturhensyn. Det fremskrives én gang om året ud fra tilvæksttabeller, der beregner, hvor meget træerne er vokset i det forgangne år. På den måde ”gror” træerne, og data i registeret bliver holdt ajour.

Vi anvender disse data til at danne et Skov Data Overblik (SDO), som viser fordelingen i hektar mellem nål og løv. Desuden viser det tilvæksten for træerne og den mængde CO2, der optages og lagres.

Det digitale skovkort giver skovejeren overblik over skoven på Skovportalen, mens både skovfogeder og lastbilchauffører nyder godt af de tilgængelige oplysninger, når der skal planlægges tyndinger, etableres tiltag for biodiversiteten, udkøres råtræ og meget andet.

Skovtræer kan skades af insekter, svampe og pattedyr. I dag er metoderne for at begrænse disse skadevoldere blevet mindre i takt med lovændringer, men gennem dygtig forvaltning kan etablering og udbredelse af skadevoldere begrænses. Et godt redskab er en passende variation i skoven, som styrker bevoksningernes naturlige modstandskraft. Træerne kan beskadiges på mange måder, men ofte har det ikke vitale konsekvenser for vækst og sundhed. Oftest er nåletræ hårdest ramt af skadevoldere, mens løvtræ i noget mindre grad angribes. 

Det er forskellige sygdomme og skader, der rammer træer og bevoksninger afhængig af alder. Unge kulturer rammes af én slags skadevoldere, mens ældre bevoksninger tiltrækker andre. Sygdomme og skadedyr på skovens træer observeres løbende over hele landet for at sikre handling i rette tid. Der observeres på allerede kendte arter og på nye arter, som i stigende takt kommer til Danmark på grund af ændringerne i klimaet.

Der er penge at spare, når vejene i skoven er forberedt til de maskiner og lastbiler, som er en del af den moderne skovdrift. Skovens produkter afsættes hele året, og ved at være proaktiv i forvaltningen af vejene undgås ærgrelser og unødvendige udgifter til udbedring, efter de har taget skade. 

Mulighederne for problemfri afhentning af træ og flis vil også i fremtiden være et konkurrenceparameter. Det betyder, at en skov med gode vejforhold skaber en decideret markedsfordel for skovejeren.
 
Når man på forhånd overvejer, hvor lastbiler og maskiner kan køre – og hvor de bestemt ikke skal køre, stiger herlighedsværdien af skoven. Et velovervejet vejnet giver nemlig plads til både søndagsturen og forretningen.

Din lokale skovfoged kan fortælle mere om forvaltningen af skovens veje, ligesom du kan læse yderligere om emnet på vores hjemmeside.

Skovens træer er en vigtig spiller i det store CO2-regnskab. Der er to måder at formindske mængden af CO2 i atmosfæren. Vi kan udlede mindre CO2 – og vi kan fjerne CO2 fra luften og gemme den. Træer kan begge dele! Jo hurtigere skoven vokser, desto mere CO2 optager den. Fra et klimasynspunkt er det derfor bedre  at dyrke skoven og bruge træet end at lade skoven stå.

I 1 m3 træ er bundet kulstof fra cirka 1 ton CO2. Hvis vi bruger træ til huse, møbler, papir osv., vil kulstoffet være låst, så længe træprodukterne eksisterer. Til sidst  kan træet brændes af som CO2-neutral bioenergi og erstatte kul og andre fossile brændsler.

Så dyrk din skov, producer genanvendelige materialer og CO2-neutral bioenergi,  så hjælper du klimaet og bevarer en sund og robust skov.

Når træerne fældes og føres ud af skoven, forsvinder vigtige næringsstoffer som fosfor, kalium og calcium fra skovens økosystem. En del af træet anvendes som flis til danske varmeværker, hvor den tilbageblevne flisaske før blev deponeret. For at lukke kredsløbet og sikre at næringsstofferne genanvendes, har Dalgas med støtte fra Hedeselskabet udviklet og testet et koncept, hvor træasken bringes tilbage til skoven. 

Her indgår næringsstofferne i cyklus og medvirker til at sikre dyrkningsgrundlaget i skoven. Foreløbige resultater peger på, at tilbageførsel af flisaske til skoven kan gavne træernes vækst, sammenlignet med hvis der ikke var ført aske tilbage. Således er ringen sluttet. Dalgas har derfor, på baggrund af lang erfaring med skovdrift og maskinteknik, skabt et fuldt koncept, som dækker hele askens vej tilbage fra værk til skov. Her er både værk og skovejer garanteret, at alle regler og krav er overholdt. 

Al dokumentation ligger tilgængelig for skovejeren på Skovportalen.

• Læs mere om skovning og flis

Kronvildtet er nu i brunst, og hjortenes høje brøl høres på lang afstand. Dyrene går i store rudler på op til 200 individer eller mere. Ingen er i tvivl, når de færdes i skoven. Det er også i september, at jagten på hjortene går ind, og mange skovejere og jægere har set frem til denne måned, som er årets højdepunkt for kronvildtet. Dyrene er dog meget sky og kræver ro. 

Kronvildtet giver anledning til fantastiske naturoplevelser, og er man ikke selv jæger, kan jagten lejes ud og indbringe en god indtægt. Kronvildtet kan også gøre en del skade, når de spiser af nyplantningerne, eller når hjortene fejer geviret. Hvis man som skovejer ønsker at fremme kronvildtet på ejendommen, kan skovfogeden anbefale en optimal skovstruktur med bl.a. anlæg af nykultur og vildtagre, som skaber de bedste betingelser for en stor bestand. 

Dalgas' skovfogeder har stor erfaring i at skabe gode livsbetingelser for kronvildtet i kombination med skovens øvrige drift.

• Læs mere om vildtpleje