Juli i Skovkalenderen

Egekrattet er en vekselvirkning mellem skov, egekrat og hede, der historisk har været menneskeligt udnyttet. Der findes over 400 egekrat i næringsfattige jorde i Jylland. De fleste egekrat i Danmark er beskyttede.

Vi har tidligere brugt egekrattet til stævning eller græsning – det er de flerstammede træer et tydeligt tegn på, fordi egetræerne hyppigt blev hugget for at skaffe brændsel og træ til gærdsel.

Dog er egekrattene aldrig blevet ryddet helt, og det betyder, at træerne kan genrejse sig. Nogle egekrat kan derfor være meget gamle og have stor betydning for biodiversiteten.

Kombinationen af den menneskelig udnyttelse af træet og påvirkning fra vind og frostskader præger egekrattets karakteristika. Det typiske egekrat består af lavt voksende, krogede, flerstammede og gamle egetræer i kombination med bævreasp, røn, birk og en underskov af ene, tørst, tjørn og hassel. Egekrattet er oftest ikke plantet, men selvsået, rodskudt eller stødskudt.

Økosystemtjenestecertificering for biodiversitet er en tillægscertificering til FSC’s skovcertificering. Man arbejder med at gøre en særlig indsats for at fremme biodiversteten uden at gå på kompromis med at dyrke skoven ansvarligt. Først foretages der en baselinemåling, der viser udgangspunktet i dag, og samtidig defineres en målsætning for at forbedre biodiversiteten på et givent område. 

Herefter defineres de tiltag, der skal gennemføres for at sikre levesteder for arter, fx stævne egekrat eller skabe lysåbne korridorer gennem skoven. Tiltagene sigter mod at forbedre skovens biodiversitet, og vi dokumenterer resultaterne gennem løbende monitorering. Dokumentationen valideres og kontrolleres af en uvildig tredjepart.

Områder i skoven, der har en særlig naturværdi, bør beskyttes og bevares for at sikre levesteder og de tilknyttede arter. Det er derfor vigtigt, at vi gør en indsats for biodiversiteten i den dyrkede skov. 

Mange skove har oplagte steder, hvor der let kan iværksættes tiltag, der forbedrer biodiversiteten. At arbejde med biodiversiteten betyder ikke, at vi skal gå på kompromis med produktionen af træ, men at vi afbalancerer flere funktioner i skoven.

Skovbrynet har mange funktioner for skoven. Skovbrynet er kanten, der beskytter skoven mod vind, udtørring og ved kysterne mod saltpåvirkning. Det er levested for vildtet, fugle og insekter. Skovbrynet kan også være en skarp kontrast til kyst, mose, hede, enge, søer eller vandløb. Det uproduktive areal kan udvikle sig til en selvstændig naturtype – et randsamfund. Et randsamfund har ofte en stor artsrigdom og individtæthed, fordi arter fra både det åbne land og skoven etablerer sig.

I gamle skovbryn kan man finde ældre træer med stor diameter, kroget vækst og veterantræk til fordel for en række truede arter. Der findes også en række buske, som sikrer føde for insekter. Variationen i skovbryn ses bedst om foråret med træernes og buskenes mange farver.
 
Skovbrynet ændrer sig fra yderkanten mod det åbne land og ind mod bevoksningerne. Skovbrynet har mere lys end bevoksningerne, hvilket dog aftager ind mod skoven. Skovbrynet er også varmere, tørrere, og temperaturen svinger på grund af påvirkningen af sol og vind modsat inde i skoven. En større diversitet skaber flere levesteder.

Klik – send – tolk – færdig.

Så kort kan man beskrive processen med at måle stakeffekter op i dag. Dalgas har gennem de sidste 17 år været helt i front med udvikling og brug af digital fotoopmåling. Således opmåles alle stakeffekter i dag ved hjælp af automatiseret elektronisk billedtolkning.

Så snart en stak er kørt ud, kan maskinføreren tage et billede og sende det ind til tolkning. Tolkningen af billedet giver rumindhold, fastmasseprocent, rådprocent, gennemsnitlig diameter og en række andre data. Billedet fungerer derudover også som dokumentation for stakkens udseende, placering og kvalitet.

Den digitale opmåling giver således en lang række fordele for skovejeren i form af hurtigere flow fra skov til savværk, fuld dokumentation af kvalitet, placering og mængder, reducerede opmålingsomkostninger samt ensartede og nøjagtige mængdeopgørelser.

• Læs mere om fotoopmåling af råtræ

Nøglebiotoper er områder med særlig værdi for dyre- og plantelivet. Lokaliteterne kan være meget forskellige – både i indhold og udstrækning, men ofte har skovdriften i disse områder været ekstensiv eller måske helt fraværende. Nøglebiotoper i skov indeholder oftest en række elementer, der forøger områdets biologiske værdi, såsom gamle eller døde træer, åbne vandflader, stort lysindfald eller andre særlige vækstbetingelser. Eksempler på nøglebiotoper kan være større døde  enkelttræer, skovsumpe, gamle indre og ydre skovbryn, skovenge, heder,  moser, vandhuller, kildevæld m.m.

Nøglebiotoper har stor værdi for biodiversiteten i skoven, og beskyttelsen af disse er derfor af stor betydning. En registrering af nøglebiotoperne i ens skov gør det nemmere både at bevare dem og dokumentere beskyttelsen af dem.

Har du en samarbejdsaftale med Dalgas, sørger vi for at overføre registrerede natur- og kulturværdier til dit skovkort. Dette giver et godt udgangspunkt for en senere registrering af nøglebiotoper, ligesom det opfylder en række lovkrav ved udførelse af opgaver i skoven.

Ved naturnær skovdrift drives skoven på naturens vilkår, og der opnås typisk stor herlighedsværdi med træer i forskellige aldre og arter i samme område. Skoven bliver derfor mere spændende at færdes i og giver plads til en større biologisk mangfoldighed. 

Hugstmodne træer plukkes selektivt ved såkaldt plukhugst i stedet for – som ved traditionel drift – at fælde større områder ad gangen. Skoven fornyer sig ved træernes selvsåning. Det kræver således stor indsigt i skovens tilstand og potentiale fra skovfogedens side at kunne planlægge naturnær skovdrift. 

Denne måde at drive skov på fungerer bedst på beskyttede arealer, som ikke er udsat for træk, blæst eller udtørring. Naturnær skovdrift skal ses som et alternativ eller et supplement til de mere traditionelle måder for den skovejer, som lægger ekstra vægt på en smuk og mere naturlig skov. 

Omvendt kræver naturnær skovdrift, at skovejeren accepterer en større risiko og udviser større tålmodighed, idet skovens naturlige dynamikker i højere grad er bestemmende for driften.

Det er hyggeligt at færdes i skoven ad snoede stier, have kig til naturen via en udsigtskile, følge dyrenes færden ved søen eller plukke frugt om efteråret. En skovejendom kan sagtens rumme både skovdrift og herlighedsværdi. Stier, skovenge, søer og frugttræer kan anlægges på marginaljord, som alligevel ikke bibringer til indtjening ved primær skovdrift. Her er det en god idé at lægge en helhedsplan for skovejendommen i samarbejde med en skovfoged, som forstår at se det fulde potentiale. 

Eksempelvis kan en 50 år gammel og fuldt tilplantet plantage rumme mulighed for  at genskabe skovens oprindelige naturtype på dele af jorden, hvor træerne måske har det dårligt, uden at kompromittere driften. Ofte er enkle metoder en fin løsning. 

Vildtet har bl.a. gavn af en grøn sti, som holdes slået, eller en skovlysning, der holdes åben. Skovens gæster kan også nyde synet af et flot gammelt træ med krogede grene, som pludselig kommer til syne, hvis de mindre træer tæt omkring fjernes. Sådan er mulighederne mange.