Juni i Skovkalenderen

Birkebæk Plantage ligger 10 km syd for Herning. Plantagen er 831 ha
og en del af et større skovområde. Plantagen blev tilplantet i 1860’erne og 1870’erne af Enrico Mylius Dalgas. Hans søn, Christian Dalgas boede på den tidligere skovridergård i Birkebæk. Her havde han en skole, hvor han oplærte plantører til plantningssagen.

Plantagen blev hårdt ramt af stormfald i 1981 og 1999. Det har givet en skæv aldersklassefordeling med meget gran, som er plantet i 80’erne. Det kan have konsekvenser for skovens sundhed og vitalitet. Derfor arbejdes der i dag med at fremme større variation i træarter, alder og højde i plantagen.

Der igangsættes løbende en række forsøg for at udvikle skovbruget. Senest et EU LIFE-projekt om vindrobuste kulturer.

I udkanten af skovområdet ligger tre bronzealderhøje ”Hjortsballehøje”. Her blev Hedeselskabets 25-års jubilæum fejret.

I 1912 modtager Hedeselskabet et testamente fra den afdøde godsejer J. C. Jenssen til indkøb og drift af en plantage. I 1917 blev der købt et areal på 318 hektar, som blev anlagt som Den Jenssen-Buchske plantage.

I dag er skoven en frodig plantage med en stor andel nåletræer, hvilket passer godt til lokaliteten. Der er også mange hektar egekrat, som blev beskrevet af Chr. Vaupell i værket ”De danske Skove” fra 1863: ”Den, der fra Ringkjøbing kommer til Silkeborg, maa pasere igjennem Funderkrat, der ligesom er Indgangen til Silkeborg skove.” 

Skoven er i dag både PEFC- og FSC-certificeret og lever derfor op til kriterierne for ansvarlig og bæredygtig skovdrift.

For nylig er Den Jenssen-Buchske plantage blevet økosystemtjenestecertificeret for biodiversitet, hvor vi specifikt arbejder på at forbedre habitaterne for samt øge populationen af natsommerfuglen Mose-harlekin (Arichanna melanaria), som er registreret som truet på Den danske Rødliste. Vi arbejder også på at fremme bestøvning i egekrattet samt bevare og fremme gamle egetræer.

Alle tiltag dokumenteres med en såkaldt baselinemåling efterfulgt af monitorering for at følge udviklingen. Målsætningen er at dyrke skoven for at optage og binde CO2, sikre ressourcer til den stigende efterspørgsel på træ og samtidig gøre en positiv indsats for biodiversiteten.

Dalgas har helt fra sin start i 1866 modtaget gaver og donationer af forskellig art, oftest kontante beløb, men også donationer i form af aktier i plantage eller ejendomme. Dette sker stadig, og i 2001 skænkede Hans Søndergaard sin ejendom ”Tophøj” på 38 ha til Hedeselskabet.

Det betingede testamente betød, at Hedeselskabet havde god tid til at overveje den fremtidige drift, da testamentet først trådte i kraft ved Hans Søndergaards død. Det blev klart, at arealet havde et potentiale for etablering af frøplantager for frø til skov- og landskabsbrug. Det daværende Hedeselskabet Skovfrø (i dag Dalgas) præsenterede en strategi for Tophøj, hvor træartsvalget skete på opfordring af Dalgas' medarbejdere, der havde ønsker om en forbedring af plantemateriale. 

Resultatet blev 18 forskellige enheder med løvtræ, nåletræ og buske. De mange afdelinger med forskellige arter giver et meget varieret skovbillede. Det hele er anlagt, og der er allerede høstet på de første arealer, så Tophøj kan bidrage til løbende genetisk forbedring af dansk skovbrug og landskabsplantning. 

• Læs mere om skovfrø

Træer spiller en stor rolle i klodens samlede CO2 regnskab. Der er to måder at mindske mængden af CO2 i atmosfæren. Vi kan udlede mindre CO2 – og vi kan fjerne CO2 fra luften og gemme den. Træer kan begge dele! Jo hurtigere skoven vokser, desto mere CO2 optager den. 

Nedbrydning ved forrådnelse i en urørt skov afgiver præcis den samme mængde CO2, som veddet optog under sin vækst. På samme måde afgiver forbrænding af træ og flis også præcis den samme mængde CO2, som veddet optog under sin vækst. Men her fortrænger træet og flisen så samtidig kul og andre fossile brændsler. Fra et klimasynspunkt er det derfor bedre at dyrke skoven og bruge træet end at lade skoven stå. 

Ydermere vil al det træ, vi bruger til huse, møbler, papir osv., binde kulstoffet, så længe træprodukterne eksisterer. Til sidst kan træet brændes af som CO2-neutral bioenergi og dér erstatte kul og andre fossile brændsler. Når vi ydermere kan recirkulere flisasken til skoven og genanvende næringsstofferne, så er ringen sluttet, og det hele giver rigtig god mening.

Så dyrk din skov, producer genanvendelige materialer og CO2-neutral bioenergi, og  du hjælper klimaet og bevarer en sund og robust skov.

Flere domme herhjemme har fastslået, at man som skovejer bør holde øje med, om man har træer, der udgør en særlig risiko for andre. Således bør man som  skovejer sørge for at gennemgå de steder, hvor publikum kan færdes, og sikre sig, at der ikke er døde træer eller grene, der kan forvolde skade.

Jævnlig gennemgang for risikotræer er en del af Dalgas' Skovejer Fordelsprogram. Evt. risikotræer registreres med billede, gps-position og bemærkningen om, hvori skaden består, hvad der bør ske med træet og hvornår. Registreringerne uploades med det samme til Skovportalen, hvor skovejeren og skovfogeden kan  se de enkelte indberetninger på et overblikskort og enkeltvis med alle detaljer.  Herefter bliver risikotræerne enten fældet eller beskåret. 

Således er man til enhver tid dækket ind og kan dokumentere, at man som ejer  har forholdt sig til risikotræer på sin skovejendom. Som et supplement til gennemgangen for risikotræer tilbyder Dalgas en billig erhvervsansvarsforsikring, der dækker både sagsbehandling såvel som et evt. erstatningsansvar, hvis det skulle blive nødvendigt.

• Læs mere om voresSkovejer Fordelsprogram

Gennem de seneste år har Baltikum udviklet sig til et attraktivt marked for skovinvestering som et alternativ til de mere traditionelle investeringer i obligationer og aktier. Interessen skyldes, at skovinvesteringer i Baltikum giver hæderlige afkast uden at være prangende, men til gengæld anses de for at være stabile. Samtidig koster en hektar skov i Baltikum kun en femtedel af, hvad en hektar skov koster i Danmark.

Dalgas er den største private, uafhængige forvalter og udvikler af ansvarlig skov i de tre baltiske lande; Estland, Letland og Litauen. Dalgas er til stede med lokal ledelse og medarbejdere i alle tre markeder og har været aktiv i Baltikum siden 1997. De baltiske lande har et veletableret demokrati og en solid økonomi med en stærk BNP-vækst. Både Estland, Letland og Litauen er medlemmer af EU og NATO og er en del af eurozonen.

• Læs mere om skov som investering

I juni måned er de fleste nyplantninger etableret og står i fuld vækst. Synet er flot, men pleje af nyplantningerne er vigtigt, for at kulturen kommer godt fra start og kan give det bedste afkast i sidste ende. Her kommer især bekæmpelse af ukrudt og skadedyr som snudebiller i søgelyset.

I mange nyplantninger af nåletræ er behandling mod snudebiller nødvendigt de første år efter plantning. Snudebillerne kan med deres gnav dræbe store dele af en ny kultur. Er sommeren varm, kan angreb forekomme flere gange i sæsonen, og det er derfor  vigtigt at holde øje med nyplantningerne for at se, om der kan være behov for yderligere behandling i sensommeren. Samtidig bør sidste års kulturer også besigtiges for eventuelle angreb af snudebiller. Ligeledes skal der holdes øje med ukrudtstrykket, hvor især græs er en stor konkurrent til planterne i kampen om vand og næring.

En god pleje kan minimere antallet af planter, der går til på grund af snudebiller eller gror efter i ukrudt. Herved spares mange ressourcer på en eventuel genplantning,  som både kan være dyr og resultere i uensartede kulturer, som står i stampe i flere  år. Når der er styr på snudebillerne, og ukrudtet er bekæmpet, er det blot at håbe på  en fornuftig blanding af nedbør og varme, så træerne får den bedst mulige start.