Studerende tager 200 år gamle træidéer ind i fremtiden

Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.

Kanonbådsskurene på Holmen i står side om side langs på kajkanten – 32 i alt fordelt i seks grupper. Og der har de stået i knap 200 år.

Derfor synes det måske ikke som det mest oplagte sted at lede efter inspiration til fremtidens byggeri, men det er lige nøjagtigt, hvad Line Bruus og Jerry René Petersen har gjort. De er begge studerende på Arkitektskolen ved Det Kongelige Danske Akademi, der ligger et stenkast fra kanonbådsskurene, hvis man har en god kastearm.

I deres materialelære kastede de sig over træ – men ikke bare hvilken som helst type træ. De faldt over hybridlærk, en art, der opstår, når man krydser europæisk og japansk lærk. Hybridlærk vokser kraftigt i de første årtier af sin vækst og bruges derfor blandt andet i skovrejsninger som ammetræer, der skal hjælpe med at drive de andre træer opad. Når hybridlærken fældes for at gøre plads til de blivende træer, kan den imidlertid ikke bruges som byggemateriale, da den ikke lever op til klassificeringen for konstruktionstræ – blandt andet på grund af, at det har for mange knaster. Derfor blive hybridlærk i dag brugt som biomasse til afbrænding, når det har tjent sit formål som ammetræ.

Voldsom træmangel i 1820’erne

I arbejdet med kanonbådsskurene fandt Line og Jerry dog ud af, at man sagtens kan bruge hybridlærk i konstruktioner, og dermed højne værdien af træet, der ellers ville blive til fjernvarme – og forlænge bindingen af den CO2, det har opsuget gennem sin vækst.

- Der er rigtig meget viden fra fortiden, vi kan bruge i nutiden – og særligt her fra kanonbådsskurene, siger Jerry.

- Da man byggede dem i 1820’erne, var der resursemangel på træ. Vi havde simpelthen brugt alt vores træ til flåden og til byggeri. Man havde ikke de størrelser træ, man normalt ville bruge, så derfor var man nødt til bruge en fleksibel konstruktion, der skulle kunne tage de kræfter, der normalt var i sådan et skur, men med mindre tømmerelementer, uddyber Line.

Omkring år 1800 var træ vitterligt en knap resurse – dengang var kun lidt over 2 procent at Danmark dækket af skov, mod ca. 15 procent i dag.

Mere nuanceret blik på træ

I dag ønsker mange, at træ skal være en større del af byggeriet, da det kan erstatte CO2-tunge materialer som beton og stål og samtidig selv lagrer den CO2, det op opsuget gennem sin vækst.

Men da træsorter som hybridlærk ikke kan kvalificeres som bygningstømmer, bliver det brugt som biomasse til afbrænding.

- Træ skal gerne bruges i mindst lige så lang tid, som det har vokset. Så når vi brænder det af, får vi hurtigere udledt den CO2, det ellers havde bundet. Så det er rigtig godt at bruge træ i konstruktioner, der kan holde længe, forklarer Line.

- Derfor er der brug for et mere nuanceret blik på klassificeringen af træ, siger Jerry.

- Ungt træ har andre kvaliteter – det er måske mere fleksibelt og bøjeligt. Så i stedet for at vi tænker på, at det skal kunne klare et bestemt tryk eller træk, så kan man i stedet tænke over, hvordan vi ellers kan definere et stykke træ – hvilke kvaliteter vi ellers kan kigge på. Det er vigtigt for at forstå, hvordan vi kan bruge det mere alsidigt, siger Line og fortsætter:

- Vi skal overholde nogle bestemte krav, men det fjerner fokus fra, at træ er et organisk materiale – den forståelse mangler, når man sætter det ned i kasser.

Hjælp fra HedeDanmark

For at løse opgaven og bruge det uklassificerede lærketræ til konstruktion, tog Line og Jerry fat i HedeDanmark, som kunne levere træet – såvel som sparring med Ebbe Leer og Michael Glud fra HedeDanmark.

- Vi har gentænkt konstruktionen i kanonbådskurene i hybridlærk. Vi har lavet spærene som saksespær; man laver et almindeligt spær, men man har flere dele, så laster kan fordele sig rundt i elementet. Så selvom det er lavet i hybridlærk, som ikke er kvalificeret, så er vi sikre på, at det holder, siger Line.

- Det er særligt samvirkningen i trækonstruktionen, der gør den stærk. Samtidigt har vores bærende konstruktioner flere mulige lastnedføringer og en indbygget redundans. Et nuanceret kig på klassificeringen af træ kunne således betyde, at træ ikke blot bliver klarificeret som enkelte stykker, men i stedet som et samlet element, tilføjer Jerry.