750062

Pomoxon Extra

2.250,00 kr.

(1.800,00 kr. ekskl. moms)

På lager (Levering: 1-3 dage)

Varen er ikke på lager i dette antal

Dobbelt så koncentreret som TopStar - 1 liter rækker til 80.000 træer

Et juletræ vokser ved celledeling og ved cellestrækning. 

Uden topskudsregulering er væksten 15-20 mm. i døgnet, når vækstsæsonen er på sit højeste. Vil du undgå, at topskuddene bliver for lange, er det derfor nødvendigt at regulere væksten.

Pomoxon Extra er et effektivt værktøj til kemisk topskudsreduktion på dine juletræer. Brug det sammen med Easy Roller og begræns væksten på dine topskud.

Midlet afløser TopStar som vækstreguleringsmiddel og er dobbelt så koncentreret. Det betyder, at Pomoxon Extra rækker til 80.000 juletræer, hvor TopStar kun rakte til 40.000 træer.

Sådan virker Pomoxon Extra

Bruger du Pomoxon Extra, så begrænses celledelingen. Bruger du ConShape, begrænses cellestrækningen.

Man bør altid have en nulparcel, så man i hele vækstperioden kan følge, hvordan den naturlige vækst forløber.

Aktivstoffet i Pomoxon Extra er alpha-naphtyl-eddikesyre (NAA), der minder en del om væksthormonet auxin. Når du behandler dine juletræer med NAA øges koncentrationen i topskuddet formentligt til et overoptimalt niveau, der gør at planten danner ethylen. Ethylen hæmmer væksten på topskuddet.

Ifølge lovgivning må du kun bruge Pomoxon Extra én gang pr. vækstsæson. Topskuddene behandles, når de har en størrelse på 10-15  cm.

Hvad med Pomoxon Extra og ConShape som kombination til topskudsregulering?

Pomoxon Extra og ConShape i kombination giver den mest effektive regulering af tilvæksten på dine topskud.

Skuddene behandles først med Pomoxon Extra, når de har en længde på 10-15 cm. for at nedsætte celledelingen. Dernæst behandles med ConShape, når topskuddene er 3-6 cm. fra at nå den ønskede længde.

Hvis du anvender ConShape til topskudsreguleringen, kan du glæde dig over, at midlet, i modsætning til andre hormoner, ikke blødgør topskuddet. Derfor sparer du en del arbejde med at rette skæve toppe på dine juletræer senere på sommeren.

Vær opmærksom på, at virkningen af midlerne kan være nedsat under bestemte klimatiske forhold. F.eks. så vi i somrene 2016 og 2017, som begge var kolde, at der skete en pause i væksten. Derimod skete der en fornyet celledeling senere på sommeren, som betød, at de nydannede, ikke-behandlede celler nåede en stor strækningsvækst. Sker dette, kan en kombinationsbehandling være nødvendig, men sørg altid for at følge væksten med målinger helt indtil den er afsluttet. Hvis du er i tvivl om behandlingsstrategien, er vi naturligvis klar ved telefonen til at rådgive dig.

  • Dosering: 5-7,5 ml. Pomoxon Extra til 1 l. vand tilsat spredemiddel (0,5 ml til 1 l. vand) og evt. farve
  • 1 liter rækker til 80.000 juletræer - det er dobbelt så mange som det tidligere TopStar
  • Påføres med Easy Roller
  • Prisen er inklusiv kemikalieafgift
  • Leveres i 1 liters dunk

 

Se i øvrigt beskrivelse på Middeldatabasen.

750062

Pomoxon EXTRA,Juletræer 1 liter Registrerings nr. 1067-10

Guides og viden

Vi er dine eksperter og rådgivere

Siden 1976 har vi leveret udstyr og værktøj til arbejde i og med naturen. Derfor kender vi vores produkter. Og vi vil gerne kende dine behov. Du får professionel og faglig rådgivning – uanset hvad du mangler for at gøre dine opgaver lidt nemmere. Du får også et bredt udvalg og hurtig levering.

Etiketter til juletræer, planteskole og museer

Kæmpe udvalg i mærker og etiketter til juletræer, pyntegrønt, planteskole og museer. Labels, træetiketter, hængeetiketter, standetiketter og skilte.

Udforsk vores store udvalg af podegrej

Skal du pode frugttræer, roser eller noget helt tredje? Find podeknive, okulationsknive, podevoks og meget mere her.

Alt hvad du behøver inden for opbinding og vanding

Her finder du alt indenfor opbinding af træer og planter samt vandingsposer og vandingssystemer.

Alt i skilte og markering

Se vores omfattende udvalg af piktogrammer, påbudsskilte, forbudsskilte, rutemarkeringer og meget mere.

Gode relationer er det vigtigste for os

Dalgas er fyldt med fagfolk. Og det her er mere end en webshop. Vi er en afdeling af fagpersoner, der har viden og erfaring med udstyr og værktøj inden for netop din branche. For dig betyder det at du får personlig service – uanset om du skal have et godt råd eller har brug for vejledning til et konkret produkt.

Derfor sætter vi en ære i gode kunderelationer. Så har du behov for fx storkøb, lagerkapacitet eller en fast leverance, er vi klar til at hjælpe dig. Du kan bestille tilbud direkte på webshoppen – men du kan også ringe og få en snak om din kundeaftale.

No products in cart