750075

ConShape 2 liter

5.187,50 kr. / l

(4.150,00 kr. ekskl. moms)

Udsolgt

2 liter ConShape til topskudsregulering på ca. 15.000 juletræer

Et juletræ vokser ved celledeling og cellestrækning. Uden behandling er væksten ca. 15-20 mm i døgnet, når træet vokser mest.

For at undgå at topskuddene bliver for lange, er det derfor nødvendigt at regulere væksten.

Bruger du Pomoxon Extra*, så begrænses celledelingen, og med ConShape hæmmes cellestrækningen. 

Som kombination giver Pomoxon Extra og ConShape derfor den mest effektive regulering af tilvæksten på dine topskud. Først med Pomoxon Extra, når den nye top er 15-18 cm. Derefter med ConShape blandet med spredemidlet Silwet Gold, når toppen mangler 3-6 cm for at opnå den ønskede længde.

Ved først at bruge Pomoxon Extra får du således en længere periode, hvor du kan behandle med ConShape, fordi hastigheden på celledelingen nedsættes. Når du giver træet denne behandling, bremses tilvæksten på toppen markant, og du vil kunne styre længden af topskuddet med få centimeters præcision.

Vi anbefaler, at man har en nulparcel, så man i hele vækstperioden kan følge tilvæksten. ConShape blødgør i modsætning til andre hormoner ikke topskuddet. Du kan derfor se frem til langt mindre arbejde med at rette skæve toppe senere på sommeren!

Under forskellige klimaforhold kan virkningen af midlet være nedsat/anderledes. Dette så vi f.eks. med de kolde somre i 2016 og 2017, hvor vi oplevede en pause i væksten. Til gengæld skete der en fornyet celledeling senere på sommeren, som betød en ganske stor ny strækningsvækst af de nydannede, ikke-behandlede celler.

Tip: Vores anbefaling er, at du kun bruger Silwet Gold som spredemiddel. Dette middel sørger for, at ConShape klæber bedre til overfladen og dermed får større mulighed for at trænge ind og virke optimalt.

ConShape leveres i dunke på 2 liter, og en enkelt dunk rækker til ca. 15.000 juletræer.

Tidspunkt for topskudsregulering med Conshape

Det optimale tidspunkt for at bruge ConShape er fra slutningen af juni til midt i juli, når det nye topskud mangler 3-6 cm for at opnå den ønskede længde.

Dispensationen for brug og opbevaring af ConShape gælder fra 28. april 2020 til 30. juni 2025.

  • Leveres i 2 liter dunk
  • Rækker til ca. 15.000 juletræer 
  • Påføres med Easy Roller 

Dosering

Per liter sprøjtevækseVirkningstid
25 ml/liter6-8 dage
50 ml/liter10-12 dage
80 ml/liter*20-22 dage
100 ml/liter22-25 dage

*Vores standardanbefaling

Hent sikkerhedsdatablad her.

OBS: ConShape fås nu også i 1 liters dunk.

750075

ConShape, 2 L - DK

Guides og viden

show all

Vi er dine eksperter og rådgivere

Siden 1976 har vi leveret udstyr og værktøj til arbejde i og med naturen. Derfor kender vi vores produkter. Og vi vil gerne kende dine behov. Du får professionel og faglig rådgivning – uanset hvad du mangler for at gøre dine opgaver lidt nemmere. Du får også et bredt udvalg og hurtig levering.

Alt hvad du behøver inden for opbinding og vanding

Her finder du alt indenfor opbinding af træer og planter samt vandingsposer og vandingssystemer.

Alt i skilte og markering

Se vores omfattende udvalg af piktogrammer, påbudsskilte, forbudsskilte, rutemarkeringer og meget mere.

Bredt sortiment i vildthegn og skovhegn

Skal du have indhegnet nyplantede træer, juletræer eller frugttræer? Se vores store udvalg i hegn og hegnspæle her.

Alt hvad du behøver inden for sikkerhedsudstyr

Rigt udvalg af sikkerhedsudstyr til brug i skov, mark og anlægsarbejde.

Alt til juletræer

Alt i udstyr til dyrkning, høst og salg af juletræer.

Værktøj til høst og salg af pyntegrønt

Stort udvalg i sakse, elsakse, bundtapparater, vægte og polykordel.

Gode relationer er det vigtigste for os

Dalgas er fyldt med fagfolk. Og det her er mere end en webshop. Vi er en afdeling af fagpersoner, der har viden og erfaring med udstyr og værktøj inden for netop din branche. For dig betyder det at du får personlig service – uanset om du skal have et godt råd eller har brug for vejledning til et konkret produkt.

Derfor sætter vi en ære i gode kunderelationer. Så har du behov for fx storkøb, lagerkapacitet eller en fast leverance, er vi klar til at hjælpe dig. Du kan bestille tilbud direkte på webshoppen – men du kan også ringe og få en snak om din kundeaftale.

No products in cart