Skoven skal bruges! ifølge Göran Persson
Skovejer og tidligere svensk statsminister Göran Persson meldte ved Timber og Market skovbrugskonference klart ud om skovenes store og vigtige rolle som en del af løsningen på klimaudfordringerne.
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
Mere end 550 skovinteresserede fra otte nationer var samlet til Viken Skogs skovbrugskonference ”Timber & Market” tidligere på året, hvor Göran Persson meldte klart ud.
”Skoven skal bruges! Det er vores største bidrag til bekæmpelse af klimaændringer. I skovejere sidder på den afgørende ressource, lad ingen forhindre jer i at bruge skoven," sagde Sveriges tidligere statsminister og nuværende skovejer Göran Persson til deltagerne på den norske skovbrugskonference "Timber & Market".
HedeDanmark: de nordiske lande kan lære af hinanden
Steen Riber, divisionsdirektør i Skovdivisionen i HedeDanmark, ser et godt potentiale for udveksling af viden på tværs af de nordiske lande.
"Det er altid spændende at se, hvordan skovbruget ser sig selv i vores nabolande. Selvom der både dyrknings- og markedsmæssigt er stor forskel på Norge og Danmark, er der stadig mange steder, hvor vi kan lære af hinanden og blive inspirerede," siger divisionsdirektør Steen Riber.
Skovbruget spiller en vigtig rolle for fremtiden
Største indtryk fra konferencen var dog Göran Perssons tale, hvor han på en engageret og personlig måde talte skovbruget op og helt faktuelt understregede den store og vigtige rolle, skoven spiller i løsningen af de stadig mere aktuelle klimaudfordringer.
”Man kan som skovmand ikke undgå at blive noget grebet af stemningen, når man hører en mand som Göran Persson levere en så klar og tydelig tale om skovens afsindigt vigtige rolle og de muligheder, den har der i dagens verden,” siger divisionsdirektør Steen Riber.
Se et uddrag af talen:
HedeDanmark har igennem mange år haft flere berøringsflader med norsk skovbrug indenfor både samhandel, skovfrø og planter, juletræsproduktion og generel vidensudveksling.
Nyt fra naturen
Aftale underskrevet om international implementering af LVM GEO
Den 29. oktober underskrev bestyrelsesmedlem i "Latvijas valsts meži" JSC (LVM), Māris Kuzmins, og administrerende direktør for Dalgas a/s, Torben Friis Lange, en aftale om implementering af skovforvaltningsplatformen LVM GEO i Danmark og Tyskland.
Danmarks første ellastbil til transport at træ er nu på vejene
I et nyt samarbejde har Dalgas og Auning Transport sat strøm til fremtidens bæredygtige skovtransport. Med introduktionen af Danmarks første eldrevne lastbil til råtræ tages et vigtigt skridt mod en byggebranche og transportsektor med lavere klimaaftryk.
Ny skovrejsningsordning åbner for grøn omstilling og økonomisk gevinst for lodsejere
Regeringen og Grøn Trepart har lanceret en ny skovrejsningsordning, der giver lodsejere med landbrugsjord mulighed for at bidrage til den grønne omstilling – og samtidig opnå økonomisk støtte.Artikler og inspiration
Ny rapport: Spildevandsslam og kompost styrker jordens sundhed
En ny rapport fra lektor Jakob Magid, Institut for Plante- og Jordvidenskab, Københavns Universitet dokumenterer de mange positive effekter ved recirkulering af byernes reststrømme – herunder spildevandsslam – til landbrugsjord.
Whitepaper - Sparekassen Kronjylland
Sammen med Sparekassen Kronjylland har vi udviklet et helhedsorienteret naturprojekt på et areal nær Givskud. Her var der mulighed for at skabe variation og sammenhængende natur.
Whitepaper - Vores blomsterblandinger: For biodiversitetens skyld
Hos Dalgas har vi i mange år arbejdet med blomsterfrø. Med seks frøblandinger sammensat med fokus på danske forhold og biodiversitetens bedste, ønsker vi at bidrage til mere målrettede og økologisk bevidste løsninger.